Samvær

​Det prioriteres højt, at barnet har samvær med deres familier, dette planlægges individuelt.

Ofte har det været uro i familien op til anbringelsen og derfor vil nogle samvær være støtte samvær.

Hvor forældrene ikke er samboende og hvor der kan være forskellige opfattelser af, med hvem og hvor meget barnet skal have samvær, vil det være kommunen som laver en samværsplan for et længere tidsrum af gangen. Hvis man ønsker ændringer i samværet må det gå gennem socialrådgiver.

Samværet mellem søskende kan været problematisk, men det er en vigtig relation og derfor gives der mulighed for, at en søskende kontinuerligt kan komme på besøg i f.eks. en weekend om måneden. Her vil personalet arbejde mentaliserende miljøterapeutisk med søskenderelationen.

For nogle af de børn der anbringes her, har der været andre vigtige omsorgspersoner inde i deres liv. Det kan være bedsteforældre, plejeforældre, tidligere kontaktpædagoger el. andre. Efter aftale med forvaltning, kan der arrangeres samværsaftaler med disse omsorgspersoner vurderet ud fra barnets behov.

Vi vægter at sørge for, at den barnet kan bevare det gode netværk det har, eller opbygge et, bl.a. via legeaftaler og ”hænge-ud” aftaler for de unge.