Deltagelse som udviklingsrum
Deltagelse i nærmiljøet forstås som et vigtigt udviklingsrum, hvor barnet eller den unge – med den rette støtte – kan opnå erfaringer med at indgå i sociale sammenhænge.
Gennem dette arbejde støttes barnet eller den unge i at:
- opbygge mod til at deltage i nye sociale situationer
- styrke selvværd og oplevelse af mestring
- reducere usikkerhed og angst i mødet med nye mennesker
- udvikle relationer og netværk uden for TAO
Deltagelsen tilrettelægges altid med udgangspunkt i barnets eller den unges udviklingsniveau og aktuelle trivsel.
Forberedelse gennem egne rammer
For at understøtte deltagelsen i nærmiljøet arbejdes der målrettet med sociale kompetencer i TAOs egne rammer.
Dette sker blandt andet gennem strukturerede aktiviteter og fælles temaer, hvor barnet eller den unge får mulighed for at øve sig og opnå erfaringer i trygge omgivelser.
Der arbejdes fx med:
- sociale spilleregler gennem gentagelser og konkrete situationer
- temaer som fairplay, samarbejde og fællesskab
- aktiviteter hvor barnet eller den unge kan opnå succesoplevelser
Disse erfaringer bidrager til, at barnet eller den unge gradvist kan overføre læring til deltagelse i fællesskaber uden for TAO.