Ydelser

Høj faglighed og professionalisme er kerneværdier for Behandlingshjemmet TAO.

Personalet er uddannet inden for relevante områder, fx pædagogik, og har desuden været gennem en specialiseret efteruddannelse. Ledelsen og en del af personalet er desuden uddannet i mentaliseringsterapi.

Miljøterapi er også anvendt, og stifter Henriette Hindsgaul har sammen med Professionshøjskolen UCC udviklet en uddannelse i miljøterapi. Uddannelsen er etcs-pointsgivende og den eneste af sin slags.

Ydelserne på TAO består af

  • Døgnbehandling sammensat af tværfaglig teams med miljøterapeuter, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeut og theraplay-terapeuter
  • Terapeutisk gruppemøde hver uge for børnene og for de unge
  • Psykoeuducationsgruppe - indledes når det enkelte barn vurderes parat
  • Mentaliseringsgruppe – indledes når det enkelte barn vurderes parat
  • Årlig aktiv ferie som en del af behandlingsmålene. På ferien arbejdes der intensivt med børnene/de unge, så de sikres succesoplevelser på nye områder.

Vi understøtter relationen med barnet/den unge samt dagligdagen med visuelle redskaber, fx tegneseriesamtaler, elementer fra KAT-kassen samt ved, at børnene / de unge fortæller deres livshistorie med visuelle virkemidler. De kan fx tage fotos eller lave tegninger, så der dermed stykker deres opvækst sammen via deres egne oplevelser, minder, mm. Dermed støtter vi dem i aktivt at forholde sig til deres egen historie og tage ejerskab til den.​​

Vi bruger fortællinger og eventyr i behandlingen sammen med det enkelte barn. Her bliver fx problemer med at håndtere aggressiv adfærd, tristhed eller andre svære følelser omsat til en fortælling, som børnene deltager i og bruger i deres hverdag.

Vi udarbejder billedbøger om børnenes ophold på TAO. Børnene får bøgerne med som en del af deres personlige historie, når de forlader TAO.

Mobiltelefoner indgår også som et redskab i behandlingen og en støtte til børn og unge, når de skal lære at strukturere deres hverdag. Fx bliver en oversigt over dagens struktur lagt ind som et dokument eller ind i telefonens kalender. Støtten kan også bestå i fx en oversigt over, hvad der skal pakkes i en fodboldtaske etc. Desuden hjælper vi de unge til at bruge apps, der tilsvarende kan guide dem til en struktur i dagligdagen og dermed udgøre et holdepunkt og en tryghed.

TAO har specialiseret sig i meget svære og komplekse sager, hvor der ofte er tale om højkonfliktfamilier med stor modstand mod det offentlige system.

Derfor er det også meget vigtigt for TAO, at der – som led i behandlingen og nedtrapning af konflikter i familien – bliver holdt store fødselsdage (fx 18 år), konfirmationer, studenterfester mm., hvor både børnene og deres familier deltager. Det samme gør sig gældende for andre mærkedage, fx juleaften og nytårsaften.​

Vi arbejder målrettet på at skabe relationer til familien, og ser det som yderst vigtigt for børnene, at forældrene kommer på besøg. Således lykkes det stort set altid for os at samle familier omkring store begivenheder i børnenes liv – også selv om familien ikke tidligere har været i stand til at deltage i samme arrangement.

Da der netop er tale om svære sager med et højt konfliktniveau, oplever vi også jævnligt, at disse sager bliver omtalt i medierne. Det er helt essentielt for os at beskytte børnene i disse medieomtaler og holde dem ude af mediernes søgelys. Det er hidtil lykkes os, også i sager med stor mediebevågenhed og mange, store omtaler.

TAO tilbyder også tillægsydelser, nemlig

  • Støttesamvær
  • Overvåget samvær
  • Samvær med søskende / arbejde med søskenderelationer